bredbånd

Dansk Bredbånd DB

Dansk Bredbånd ejes af Waoo!, som igen er en sammenslutning af 15 lokale elselskaber. At selskaberne er lokale betyder også, at Dansk Bredbånd ikke leverer bredbånd i hele landet. Hvis man vil se, om ens egen bopæl er dækket af Dansk Bredbånd, kan man på deres hjemmeside finde et Danmarkskort, som viser hvor i landet, de forskellige lokale elselskaber har til huse.

Tv-bokse

Bredbånds-tv leveres af Dansk Bredbånd via et bredbåndsstik og en boks. Vælger man denne løsning, skal man være opmærksom på at der ud over priserne for de enkelte tv-pakker, kommer en ekstraudgift for køb eller leje af tv-boksen. Prisen for leje af en HD-tv-boks er 20 kroner dyrere pr. måned end prisen for leje af en almindelig tv-boks. Desuden skal forbrugeren betale et forsendelses-gebyr for tv-boksen, og skal man have flere bokse, skal man regne med at skulle betale forsendelses-gebyret for hver af boksene. At man har brug for flere bokse er ikke utænkeligt, da man har brug for en til hvert tv i husholdningen.